Skal jeg vælge kviklån eller kassekredit?

Alle typer af mennesker kan pludselig få brug for at låne penge. Livet bringer os sommetider i uforudsete situationer, hvor vi pludselig har brug for et par ekstra kroner på kontoen. En af løsningerne hertil er det klassiske kviklån. Du kan også tage et kviklån med kassekredit, dette kræver dog at du har et nemid, så låneudbyderne er sikre på din identitet. Der er dog nogle kviklån, som er mulige at optage, selvom du ikke har et nemid.

Hvad er kviklån?

Kviklån er en af de hyppigst anvendte låntyper i Danmark. Det er et forbrugslån. Typisk låner du med et kviklån nogle få tusinde kroner. Som navnet antyder, er det et hurtigt lån. Normalt kan du have pengene på din konto indenfor to minutter af en underskrevet låneaftale.

Kviklånene har dog ikke det bedste ry. Det skyldes hovedsageligt deres meget aparte vilkår, der ofte byder på en tårnhøj rente. Dermed sætter mange mennesker sig i en dårligere økonomisk situation, efter de har brugt pengene, end før de overhovedet tog lånet. Med et kviklån får du hurtigt pengene mellem hænderne, men de skal tilbagebetales ligeså hurtigt.

Hvad med kassekredit?

Kassekredit er normalt noget, du kan få i din bank. Det er en økonomisk reserve, som din bank kan åbne op for, hvor I har en aftale om, at du gerne må gå i minus. Det forudsætter gensidig tillid mellem begge parter. Hos de fleste banker betaler du kun renter af det beløb, du rent faktisk bruger af din kassekredit. Du kan altså få en kassekredit på 30.000 kroner, som betyder, at du må gå 30.000 kroner i minus. Men bruger du kun de 5.000 af kassekreditten, er det således kun disse, som du betaler renter af. Det gør du indtil hele det brugte beløb er tilbage på din konto og dermed til din bank.

I de senere år er det dog også blevet muligt at få en kassekredit hos uafhængige kreditorer. Det fungerer lidt ligesom et kviklån. Her vurderes du også individuelt og ligesom med kviklån, skal du ikke yde personlig sikkerhed.

Det er anbefalelsesværdigt at tage et kassekredit-lån i din bank, hvis du absolut skal låne penge. Her er renterne lavere og din sikkerhed højere.

Hvornår er det okay at låne penge?

Uanset om du er mest interesseret i kviklån eller kassekredit, findes der ingen facit over, hvornår det er okay at låne penge. Nogle mennesker låner penge, fordi det er sidst på måneden, og de mangler penge til mad og andre praktiske ting. Andre har brug for at låne penge, fordi de har fået uforudsete udgifter, f.eks. en vaskemaskine eller en bil, der er gået i stykker. Helt tredje mennesker vil gerne spontant på ferie eller indfri drømme, som de ikke har haft mulighed for at spare op til. De fleste mennesker kan blive godkendte til at låne penge.

Når du låner penge af private kreditorer, skal du typisk ikke opgive årsagen til dit lån. Det skal du, når du låner penge af din bank. Du skal også have lagt et budget og gerne en plan over, hvordan og hvornår du kan tilbagebetale lånet. Når du låner af private kreditorer, lægger de planen for dig. Det betyder også, at vilkårene for dit kviklån eller din kassekredit ofte er skrappe.

Gode råd inden du låner penge

At låne penge er en alvorlig sag. I yderste tilfælde kan det få varige konsekvenser for din økonomi i mange år fremadrettet. Det er derfor vigtigt at tænke sig grundigt om, inden man tager kviklån eller kassekredit.

Læs derfor altid grundigt betingelserne for dit lån, inden du skriver under på noget som helst. Du kan også bruge nogle af internettets sammenligningsportaler og finde det lån, der passer dig og din økonomi bedst.

Hold særligt øje med disse faktorer:

  • Er der et oprettelsesgebyr hos kreditoren? Hvis ja, hvor stort er det på?
  • Hvor stor en rentesats har lånet?
  • Hvor ofte påløber der renter – Er det dagligt, ugentligt eller månedligt?
  • Hvad er den månedlige ydelse på?
  • Hvor mange procent er debitorrenten på?

Du bør særligt holde øje med det, der hedder ÅOP. Det er en forkortelse for ’årlige omkostninger i procent’. Denne faktor giver dig det totale overblik over de samlede årlige udgifter ved dit lån. Det gælder blandt andet, hvad det koster at oprette lånet, hvor store renterne er og de løbende omkostninger, der ellers følger med et lån. Det er lovpligtigt, at ÅOP skal oplyses til dig som låner, uanset om du tager et kviklån eller bruger kassekredit.

Slutteligt er det vigtigt at understrege, at hvis du har brug for at låne penge, er det vigtigt, at du låner indenfor, hvad din økonomi tillader. Det kan være fristende at tage et stort kviklån eller kassekredit, så du pludselig har mange penge stående på kontoen. Men de skal betales tilbage igen og mere til. Sørg derfor for at lave en realistisk aftale, som du kan overholde i det lange løb. Ellers risikerer du, at dit øjensynlige billige beløb pludselig bliver rigtig dyrt.